Den hafniensiske dødebog

Digte om døden skrevet med humor og skønhed for de levende.

Digtsamling, der lægger sig op ad Den Tibetanske Dødebog, men, som det hedder på bogens smudsomslag: "Hvor den tibetanske skal læses for den døde skal den hafniensiske læses for den levende." Omfangsmæssigt bevæger digtene sig fra en enkelt linje til en side til halvanden. Kompositorisk og tematisk er digtene spændt op mellem døden og livet, mørket og lyset, det uudsigelige og sproget, København (Hafnia) og dødens u-sted, som fx i dette digt, hvor der væves tråde ind mellem den københavnske metros udvikling, stress og livfuldhed og døden: "Der venter dig en utrolig lettelse / når ormene graver dit blods metro ud". Et andet sted hedder det: "Vær opmærksom på dine sansers opløsning / vær opmærksom på sprogets / Fortæl hvad du ikke kan mærke / på det sprog som du ikke har"Dødebogen.

Fin og smuk (og sine steder sjov) digtsamling, som kan anbefales. Udover sorgbehandling kan den læses som en parodi på de mange selvhjælpsbøger, fx med flg. lakoniske råd til den, der er bange for at dø: "Lad være med at dø - så lever du.".

Døden er et evigt tema i poesien, og særligt i 2018 er døden et stort tema. Se bl.a. Søren R. Fauth, Harald Voetmann, Klaus Høeck, Claus Grymer m.fl. Følgende digt kan læses som en eksplicit hilsen til Morten Søndergaards Døden er en del af mit navn : "Døden bor i hvert eneste navn / Der er lige så mange ord for død / som der er navne i verden".

Læs hele vurderingen