Indfølende og mesterlig afslutning på romanportrættet af en af danmarkshistoriens mest omdiskuterede statsmænd, Erik Scavenius. For læsere af historiske romaner.
Året er 1942. Efter den såkaldte Telegramkrise er Dr. Werner Best ankommet til Danmark for at sikre, at der dannes en mere nazivenlig regering. Scavenius, bliver statsminister, og de næste 10 måneder lykkes det ham og Best at etablere et kynisk og pragmatisk samarbejde, som bl.a. sikrer gennemførelsen af rigsdagsvalget i 1943 og forhindrer indførelsen af jødelove i Danmark. Samarbejdet udvikler sig til en slags venskab, men sætter også Scavenius i opposition til andre danske politikere, som han betragter som en række "nulliteter" uden realpolitisk sans. Efter den 5. maj 1945 venter opgøret med Scavenius, som vi følger frem til hans død i 1962. Fortsættelse af Den inderste fareDen inderste fare. Bind 1.
Kosovic formår i den grad at vække mennesket og politikeren Scavenius til live, og man følger hans skæbne med stor interesse og rørelse. Synsvinklen ligger hos Scavenius, og på trods af hans fejl og mangler er det svært ikke at sympatisere med ham. Kosovic mestrer også det store perspektiv og indbygger interessante skildringer af de strategiske og politiske mekanismer forbundet med samarbejdspolitiken. En pragtpræstation.
.