Forfatter, tegner og den danske genfortæller skabte den dejlige Hvalsange (91/07). Den indianske sten har også en lille pige som hovedperson. Hun finder en indiansk pilespids, og via den ogmoderens beretning ser hun i glimt noget af fortiden. Vi gør også; men det er p.gr.af de pragtfulde tegninger. Næsten som i fikserbilleder afsløres noget af det, Jenny 'ser' i starten. Samtalen medmoderen og drømmen om prærieindianerne er to verdener for Jenny, og bogen her viser klart forfatternes kærlighed til indianernes filosofi, hvor mennesket levede i pagt med naturen, og hvor verdenvar stor. Historien hænger sammen, og det føles befriende, at Jenny slutter med at grave pilespidsen ned i jorden igen. Sproget er det andet dejlige element. Det er smukt, enkelt og velformet, oglet at læse op fra. Men for mig blev det tegningerne, som skabte det udefinerlige, der ligger i en kunstnerisk stor oplevelse. Farver, komposition, udtryk og kongenialitet med teksten gør Denindianske sten til etbilledværk, der kan bruges i mange flere sammenhænge, end billedbøger oftest gør. Den er både til oplæsning i 0.-3. kl., til billedkunst, til 'Børn i andre lande' - ogselvfølgelig til 'Indianere' og 'USA' som selvlæsning fra midten af 4. klasse.