Nu kommer 2. udgave af Halfdan Rasmussens Den lille frække Frederik. Denne samling børnerim kom ikke med i den samlede udgave Børnerim (1964), hvor Tullerulle Tappenstreg, Kaspar Himmelspjæt, Himpegimpe og Pumpegris er med, og titeldigtet er måske endda det allermest kendte af Halfdan Rasmussens bør-nedigte - men her kommer altså en stor, pæn ny udgave illustreret af Ib Spang Olsen, som også illustrerede Børnerim, og hvis illustrationer hvert barn nok nu forbinder med Halfdan Rasmussen, og som også helt suverænt med sin streg rammer tonen både i de poetiske og i de sprudlende nonsensvers. - Til alle børnebiblioteker, også hvor man måske i forvejen har de forskellige oplag af 1. udgave.