Lyrikeren og kritikeren Connie Bork afsøger kvindelighedens univers belyst gennem litterære analyser af epokegørende kvinderomaner fra 70'erne og 80'erne. Karen Blixen er inspiratoren, for bl.a. Suzanne Brøgger og Erica Jong, idet hun som kvinde og kunstner får øje på sit åndelige potentiale gennem mandens animus. Kvinden er vendt mod sit ubevidste, mens manden er logos, struktur og orden, og at forbinde ånd og instinkt vil forløse kvindens kreativitet og give hende en kunstner/samfundsrolle. Ud fra denne psykologiske indfaldsvinkel gives en spændende analyse af vigtige romaner bl.a. S. Brøggers: Creme Fraiche (1978), Tone (1981), Dorrit Willumsen:Marie (1983), Erica Jong: Luft under vingerne (1975), Fay Weldon: Støvbold (1981). Fædre/elskere, mor/datter-forholdet samt graviditet/moderskab er de vigtige temaer, der analyseres for at komme frem til det, som Connie Bork kalder den ny kvindelighed. Det er en god guide til kvindens psykiske udvikling i de sidste 30 år, og der er også trukket på egne livserfaringer, hvilket gør bogen bredt anvendelig, idet den kan læses både som inspirerende litteraturhistorie og som et debatskabende indlæg. Noter og litt.henvisninger.