Den nye verden : digte

Trine Andersen debuterede i 1995 med novellesamlingen Hotel Malheureux og siden udkom romanen Kompleks i 1998. Her prøver hun sig med digte, hvilket er delvis vellykket. "Der er ingenting inde i mig/som ikke er vredt" står der skrevet i første digt, første linje og senere i samme digt er digter-jeget "en ny medusa". Digter-jeget er flyttet ud i forstæderne og er forvandlet til et skrækindjagende borgerdyr. Digtene fokuserer desuden på det at blive voksen og mor og i nok så høj en grad, at miste nogle af de drømme man gjorde sig da man var tyve og genial. På den ene side indeholder digtene en lidt kedelig og flad form for knækprosa der giver mindelser om 1970erne, men samtidig indeholder de også et direkte udtryk, som kan være ganske befriende. Sammenlagt er udtrykket dog lidt diffust. Målgruppen kunne, med god vilje, være læsere af Naja Marie Aidt og på forunderlig vis kommer jeg desuden til at tænke på Lola Baidel i en lettere avanceret form. En oplagt målgruppe kunne være kvinder omkring de tredive, som gerne vil stive sig af med lidt lyrik og som måske er uvante med genren. Der vil i alle tilfælde være megen genkendelse i digtene for denne aldersgruppe.

Læs hele vurderingen