Bøger / skønlitteratur / roman

Den røde slette


Beskrivelse


Finn, den fattige skolelærers barn, og Else, arvingen til gården, har holdt af hinanden fra de var børn. Han drages imidlertid af sit kunstnersind, og foretager en lang udenlandsrejse før han finder sig selv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Poul Andersen

d. 18. dec. 2018

I et par generationer følger vi tre slægter, der af skæbnen føres sammen. Bogens hovedhandling foregår lige efter Verdenskrig 2, hvor der er opstået en konflikt mellem de to unge menneskerElse og Finn, der allerede fra barndommen er forudbestemt for hinanden, men da de vokser op vil Finn hellere være kunstner end landmand, og Else er arving til en af egnens største gårde. Finn tagerpå en studierejse i Europa, for at lære malerkunst og finde sig selv. Han finder sig selv naturligvis til fordel for landmanden, og alt ender i fryd og gammen. Det er et meget romantisk billede aflivet på landet, som Lars Nielsen beskriver, alle er gode og hjælpsomme, man lever livet stille og roligt og løser problemerne i fællesskab eller venter tålmodigt på at de løser sig selv. Det er enintetsigende og kedelig historie fortalt i et gammeldags lidt tungt sprog, som jo nok skal have sit publikum, men bibliotekerne behøver ikke at medvirke til udbredelsen.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Karen Margrethe Gunnar

d. 19. dec. 2018

En ung landmand drages af sit kunstnersind, splittes, men finder sig selv og kan overtage styret på den store gård, han arver med sin forlovede. Dette er hovedhandlingen i Den røde slette, som udkom første gang i 1958, men dertil slutter sig en række bihandlinger, der i korte træk fortæller de implicerede slægters historie fra århundredskiftet frem til midten af 1950'erne. Lars Nielsens univers er befolket af gode, ædle mennesker med pseudoproblemer, - hans samfund er statisk og uden konflikter af social, politisk eller religiøs art, og derfor er handlingen vildt usandsynlig. Personerne er stereotype og sproget helt uden noget særpræg, trist og fladt. Jeg har forgæves søgt efter de folkelige kvaliteter, som kan have været medvirkende til at gøre Lars Nielsens forfatterskab til det fælleseje, som det vitterligt er for mange mennesker, i hvert fald i visse egne af landet. Når en del biblioteker hidtil har købt Lars Nielsen, kan det kun have været af efterspørgsels- og/ellerlokalhistoriske hensyn, men til de biblioteker, som ikke kender til disse former for pression og/eller stadig holder kvalitetskravet i hævd, kan jeg kun sige, at denne roman ikke indeholder nogen kvaliteter, der berettiger til indkøb.