Den sidste sne : digte

Sten Kaaløs digte er solidt forankrede i genkendelig hverdag og har en sproglig enkelhed og direkthed som vil appellere til en meget bred skare af lyriklæsere. De kan formidles til læsere som også holder af fx Lean Nielsens, Peter Poulsens eller Klavs Bondebjergs digte.

I det digt der har leveret titlen til Sten Kaaløs digtsamling er tiden spolet frem til den dag i november 2015, hvor den sidste sne faldt i et klimaforandret Europa. Den enestående begivenhed "blev naturligvis filmet/ og udsendt over tv i hele EU/ og siden har vælgerne kun set den falde i/ genudsendelser-". Fremtid, nutid og fortid blandes og får en tur i "hovedkarrusellen" i de strømmende og talesprogsnære tekster: Stemninger og erindringer fra en fjern barndom, ungdommens første erotiske erfaringer og oplevelsen af at "skriften begynder at brænde" og til nuet og øjeblikket, hvor en flygtig stemning, eller mødet med et andet menneske, bliver fastholdt i deres eget sansede nærvær.

Som andre lyrikere for tiden - bl.a. Peter Laugesen - vender SK ofte blikket bagud i sine digte. Ikke blot mod den personlige fortid, men også litterært til inspirationen fra den amerikanske beatgeneration og dens forfattere.

Der er livslyst og livsvisdom at hente i SK's digte og ikke mindst en veludviklet sans for det poetiske og enkle i livet "der viser hen til noget andet/ som kommer til os/ på sin vis ukaldet/ af og til uerkendt-".

Læs hele vurderingen