Vrede digte om racisme, europæisk selvtilstrækkelighed og livet som 2. g'er, der har mistet evnen til at handle. Til læsere af samfundsengageret poesi.
Digtsamling i 2 dele. 1. del indledes med et digt, hvor et jeg flerstemmigt definerer sig selv: "Har jeg fortalt dig / om bestillingsarbejdet jeg skulle udføre? / (...) Jeg var som besat over alle de sind / jeg sku hjemsøge" På et tidspunkt skifter jeget til monolog: "Jeg var ikke længere besat. / Jeg talte med én tunge. / Heroinsang. / Gøbenhavn. / Galoperende sandhedssyndrom" Til sidst vendes der tilbage til den tvetydige flerstemmighed og der lægges afstand til "autenticiteten". Fra denne position taler jeget om stofmisbrug, social indignation og europæisk pacifisme i en verden i brand. Vreden synes dog stækket af selvsamme europæiske selvtilstrækkelighed, der gøres op med: "Og mens jeg læser Høeck (igen) og Strungesolen / står i flammer / vokser det eurocentriske centrallyriske jeg / sig stort og bedrevidende / inde i Word." Anden del, "Baba", kredser om jegets far, der drog til Europa fra Egypten. Her anvendes ofte arabiske talemåder, når jeget og faren prøver at finde hoved og hale i historien.
Det gør stort indtryk at læse Aburas digte, der hele tiden spiller sig hen i et flerstemmigt hjørne, hvor begreber som centrallyrik, sandhed og autenticitet udfordres.
Der refereres til digte, som jeget læser, primært fra den interaktionistiske litteratur som Ola Julén, Strunge og Klaus Høeck.