Bøger / skønlitteratur

Den store børnecitatbog


Beskrivelse


En samling guldkorn og visdomsord sagt af børn om bl.a. alderdom, kongehuset og kærlighed.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lars Larsen

2007

Grethe Dirckinck-Holmfeld rejser land og rige rundt for at indsamle citater fra 6-10-årige skolebørn om udvalgte emner. Det er efterhånden blevet til ca. 20 bøger med sjove og tankevækkende udtalelser. I 1999 blev 4 af bøgerne samlet i Aschehougs store børnecitatbog, som nu udkommer i en 2. udgave med titlen Den store børnecitatbog : 1800 underfundige kommentarer fra børn til voksne. Første udgavens græsgrønne forside er udskiftet med en lys forside, der passer fint til Peter Lautrops glade og kærlige bamser med blå trøjer og røde hjerter. Inde i bogen indledes hvert afsnit med en bamsetegning i en kraftig tuschstreg. Citaterne i bogen stammer fra De kongelige spiser ikke slik, Vil du være min kæreste, Kan bedsteforældre danse og Tillykke med barnet. Bortset fra den sidstnævnte er alle genudgivet i 2004-2006. Bogen hører til i voksenbiblioteket. Er mest velegnet til spredt læsning og kan bruges som inspiration til taler og lignende.