Stor og flot bog om figurer, steder og fartøjer i Lego Star Wars-universet. Spændende bladre- og opslagsbog til børn fra 9 til 16 år og voksne fans af Lego Star Wars - og desuden sjov at bladre i sammen med mindre børn, der kender lidt til Star Wars.
På ca. 300 sider gennemgås udviklingen af Lego Star Wars-universet i billeder og tekst. Indholdet er opdelt i 3 dele: Først 115 sider om karakterer, figurer og skabninger. Dernæst 33 sider om alle stederne, Naboo, Tatooine, Coruscant, planeterne i Clone Wars osv. Til sidst 153 sider om fartøjer og udstyr. Hver del afsluttes af 1-2 sider under overskriften Bag klodsen. Her kan du læse lidt om Lego-designernes arbejde med at genskabe karakterer, steder og fartøjer som Lego-figurer og -klodser. Ved hvert billede er der angivet årstal samt hvilket legosæt figuren, fartøjet eller udstyret hører til samt hvilke film eller tv-serie den/det stammer fra. Bogen afsluttes af et register over Lego-sæt og et alfabetisk stikordsregister.
Den 320 sider store og tunge bog er fuld af flotte billeder af legofigurer, fartøjer og udstyr. Der er mange spændende detaljer at dykke ned i, og den giver et interessant indblik i arbejdet med at genskabe og udvikle Star Wars-universet i legoklodser. En bog for fans og samlere af Lego Star Wars.
Den store bog om LEGO Star WarsLEGO Star Wars figurleksikon handler mere om legosættene og LEGO Star Wars figurleksikon giver detaljerede oplysninger om figurer og sætDen store bog om LEGO Star Wars handler mere om legosættene og giver detaljerede oplysninger om figurer og sæt.