Dette er nok en roman for især yngre læsere, der tør se en trøstesløs virkelighed i øjnene og for læsere, der interesserer sig for nyere tysk historie. Forsiden signalerer klart de unges farveløse liv.
Meyer, årgang 1977, debuterede i 2006 med denne murstensroman, der blev en stor succes i Tyskland. Vi følger Danie og hans kammerater i Leipzig og deres udvikling fra relativt pæne pionerdrenge i DDR til rodløshed, druk, narko, vold og bristede illusioner i det genforenede land. Det er en meget barsk historie, hvor den rå virkelighed er genfortalt 1:1. Her er kampe mod skinheads, ungdomsfængsel, forsøg på at etablere et alternativt techno-miljø og håbløse kærlighedshistorier fortalt gennem Danies alligevel ukuelige optimisme. Det er utroligt flot beskrevet og bogen er fortjent flere gange prisbelønnet i sit hjemland.
Romanen er en klar tysk parallel til fx Ejersbos og Jonas T. Bengtssons værker, og deres læsere vil absolut ikke blive skuffet.
En mesterlig gang barsk socialrealisme om rodløse unge, der ikke får del i euforien efter Tysklands genforening.