Depositum

A.J. er måske en af de nye kometer på Islands forfatter-stjernehimmel, i hvert fald har hun i sit unge liv allerede gjort sig bemærket ved at få to af landets fine priser. Denne fabel om et fremfremtidssamfund, hvor bolignøden er stor i en voksende befolkning af fremmede, sætter fokus på idealisme og integration. Mange læsere har med rette stor bevågenhed omkring sagaøens forfattere, og bogen vil ikke skuffe.

Gisella bor i en storby, fører et sorgløst liv alene i sin store lejlighed og lever på minderne efter sin elskede farmor. Hun har enkelte overfladiske venner og prøver at skjule for sig selv, at der kun er lidt tilbage af hendes formue. Hun har ikke gjort sin uddannelse færdig, men det lykkes hende at finde et job, hvor hun skal beskrive byens bolignød. For at kunne lave god researh får hun ideen til at indlogere 3 indvandrerkvinder og en lille pige hos sig. På den måde tjener hun også på at have dem boende. Men virkeligheden overhaler hende indenom, og begivenhederne udvikler sig helt anderledes.

Fablen som fortællestil er flere gange brugt i romanen, fx Kammerat Napoleon og Kaninbjerget. Denne roman kan sammenlignes med Kirsten Hammanns En dråbe i havet, som ganske vist ikke er nogen fabel, men som sætter spørgsmålstegn ved den form for hjælp, mennesker i nød bliver givet.

En ætsende og ironisk fortælling om at være sig selv nok og drage fordel af andres nød. Den sætter også spørgsmålstegn ved, hvordan integrationen sker i en voksende befolkning af fremmede.

Læs hele vurderingen

Det giver blå mærker på samvittigheden at læse Jonsdóttirs bidende selvportræt af vesten. Det er ubehageligt, men vedkommende! En grisemaske med et kunstigt, læbestift-rødt smil og løbende mascara dæk...

Læs anmeldelse