Det er dog en herlig billedbogsudgave af H.C. Andersens eventyr om sladder, som Irene Hedlund har skruet sammen. Vi kender alle sammen historien, så den genfortæller jeg ikke. Men jeg blev simpelthen i godt humør af at kikke på billederne af de tykke, selvglade hønsedamer i mønstrede kjoler, som artigt sidder på deres pind i et vind og skævt hønsehus og sladrer, så snakken går i den hele lille by. Byen er lige så vind og skæv med et pusserløjerligt, surrealistisk univers, hvor husene har næser, der ligger hen af jorden, hvor der er æg alle vegne, og hvor en lille trebenet alf springer rundt over det hele. Der er kælet for de sarte farver i rosa, grønne og blå nuancer, de mange, sjove detaljer og de fine ornamenter, som indrammer hvert opslag. Hønsedamerne har kyser og hætter på, hvor kammen sidder fast, de har hønsefødder, som ligner stribede sokker, og deres øjne er store og stirrende af bar forargelse. Der er rigtigt meget at kikke på og more sig over for det 4-års barn, som kan have glæde af at få bogen læst op. Ældre kan også være med. Sproget er der heldigvis ikke ændret på. Eventyret findes i andre billedbogsudgaver, som Lisbeth Eugenie Christensens udgave fra 01/20.