Kejserens nye klæder
H. C. Andersen (f. 1805)
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Bøger / skønlitteratur til børn / noveller
Kejserens nye klæder
H. C. Andersen (f. 1805)
Mågen og rotten
Marie Duedahl
Børnenes H.C. Andersen - flere eventyr
H. C. Andersen (f. 1805)
Fortielsernes by
Birgitte Agerskov Buur
Kærestefolkene Toppen og Bolden
H. C. Andersen (f. 1805)
Flyv, sagde Alfons Åberg
Gunilla Bergström (f. 1942)
Den hvide død
Robert Galbraith
H.C. Anderledes
Rune T. Kidde
Dora og den usynlige : en spøgelseshistorie fra vikingetiden
Britt Engdal
Blodet på tangenterne
Ngaio Marsh
d. 2. dec. 2003
af
af
Lis Mikkelsen (skole)
d. 2. dec. 2003
Det er en vanskelig opgave at bearbejde H.C. Andersens sprog, men det er lykkedes for Jørn Jensen at bevare sprogtonen med det særligt Andersenske og samtidig gøre Det er ganske vist og Hvad fatter gør, det er altid det rigtige til letlæste eventyr med henholdsvis lix 11 og 13. Selv om sætningerne er korte og gamle ord erstattede med nye, er lydord og specialiteter intakte. Det er i det hele taget en fornøjelse at læse eventyrene i Dragebøgerne. Der er kommet i alt 10 H. C. Andersen-eventyr og en temaværkstedskasse så der er godt materiale at tage fat på for elever i 2.-3. kl. Birde Poulsens illustrationer er kunstværker i sig selv. De illustrerer teksten og understøtter den, så den lidt tøvende læser hjælpes godt på vej. Hønsehusets beboere indrammer teksten så man nemt forstår pointen, og den gode papirkvalitet sammen med den store sats gør bøgerne til en nydelse at læse i. Fatter og hans kone ser ikke ud som man almindeligvis ser dem, men det er lykkedes for illustratoren at få hver deres personlighed frem. Det er dejlige bøger til både læsetræning og oplevelse.
d. 18. dec. 2018
af
af
Ole Frøslev Christensen (skole)
d. 18. dec. 2018
H. C. Andersen var de enkle midlers mester. I mange af de dejlige billedbogsudgaver af eventyrene har man mere eller mindre minutiøst søgt at genskabe tidsbilledet. Thormod Kidde har med fåhastige streger formået at understrege såvel eventyrets mening som dets atmosfære og komposition. Hans herlige høns i skødesløst præcis akvarel er som taget ud af den yderst nænsomt tillempedetekst, så billede og tekst på hvert eneste opslag udgør en organisk helhed. Miljø og tidsbillede er blot antydet, mens dyrenes udtryk, ramt med få streger, er en flot studie i sladderens psykologi.H. C. Andersens eventyr kan bruges på alle undervisningssystemets niveauer. Det kan denne lille fine billedbog også.
d. 18. dec. 2018
af
af
Gitta Jürgensen
d. 18. dec. 2018
H. C Andersens velkendte eventyr er på mange måder en genial historie. Humoristiske og rammende udleverer den sladder og løs snak og gør høns - og mennesker - til grin. En høne taberen lilleuskyldig fjer, og en kædereaktion sættes igang. Historien farer fra hønsehus til hønsehus, og da den kommer tilbage, hvor den startede, er den ikke til at kende igen. 'En lille fjer kan nok blivetil fem høns'. Det er nok ikke et af H. C. Andersens mest børnerettede eventyr, men med Thormod Kiddes levende og illustrative tegninger bliverdet tilgængeligt også for børn i billedbogsalderen. Defarverige billeder falder fint i tråd med historien. De rammer eventyrtonen og især spiller de med på humoren. Det er små, ret enkle billeder, der går tæt på motivet. Stregen er grov, lidtskitseagtig, farvelagt med brede hurtige penselsstrøg. Ikke alle opslag er lige veloplagte, men hønsene er herlige og meget livagtige - sladdervorne og hvisketiskende. Og 3 plukkede høns, døde afkærestesorg til en hane, eret ømt syn. Eventyret findes i forvejen i Skandinavias Æventyrserie med stive ret anonyme billeder af François Crozat. Der er også en udgave for lidt større børn medkarikerede stregtegninger af Niels Vilhelm Søe. Indtil nu er Thormod Kiddes det bedste bud på en billedbogsudgave.
d. 3. mar. 2005
af
af
Elisabeth Bennetsen
d. 3. mar. 2005
Det er dog en herlig billedbogsudgave af H.C. Andersens eventyr om sladder, som Irene Hedlund har skruet sammen. Vi kender alle sammen historien, så den genfortæller jeg ikke. Men jeg blev simpelthen i godt humør af at kikke på billederne af de tykke, selvglade hønsedamer i mønstrede kjoler, som artigt sidder på deres pind i et vind og skævt hønsehus og sladrer, så snakken går i den hele lille by. Byen er lige så vind og skæv med et pusserløjerligt, surrealistisk univers, hvor husene har næser, der ligger hen af jorden, hvor der er æg alle vegne, og hvor en lille trebenet alf springer rundt over det hele. Der er kælet for de sarte farver i rosa, grønne og blå nuancer, de mange, sjove detaljer og de fine ornamenter, som indrammer hvert opslag. Hønsedamerne har kyser og hætter på, hvor kammen sidder fast, de har hønsefødder, som ligner stribede sokker, og deres øjne er store og stirrende af bar forargelse. Der er rigtigt meget at kikke på og more sig over for det 4-års barn, som kan have glæde af at få bogen læst op. Ældre kan også være med. Sproget er der heldigvis ikke ændret på. Eventyret findes i andre billedbogsudgaver, som Lisbeth Eugenie Christensens udgave fra 01/20.
d. 18. apr. 2001
af
af
Vibeke Munch Kofoed
d. 18. apr. 2001
Lisbeth Eugenie Christensen ligner ikke nogen anden illustrator på det danske billedbogsmarked. Hun har sin helt egen, personlige stil kendt fra bl.a. Hans og Grete (2000) og Den fænomenalt fæle fiskefrikadellefælde (1998). Flere af hendes billedbøger bygger på kendte eventyr eller remser som er sprogligt bearbejdede eller omskrevne. Her er det H. C. Andersens kendte eventyr om fjeren der blev til fem høns, som er udgangspunkt for en anderledes, visuel tolkning som spiller med på historiens humor, samtidig med at den drejer scenen i retning af det grotesk overdrevne. Billederne breder sig over hele opslaget fortrinsvis med en enkel baggrund som eksponerer de bevidst stive, geometrisk forenklede figurer med store, runde øjne i det øjeblik de hører den mere og mere saftige historie. Selve sladderhistorien kører for sig i mindre, indsatte bokse på billedfladen med eget, mere afdæmpet billede- og farvesprog. På enkelte opslag virker boksene forstyrrende for helhedsindtrykket, men som helhed fungerer denne adskillelse af sladderhistorien fra selve fortællingen godt og illustrativt. Et anderledes og visuelt spændende bud på en tolkning af det velkendte eventyr henvendt til de lidt større billedbogsbørn fra ca. 5 år.
d. 3. apr. 1997
af
af
Flemming Dehn (skole)
d. 3. apr. 1997
Hvad der før hørte med til godnathistorien eller oplæsningen i dansktimen kan nu klares som selvlæsning fra 3. klasse. Præsenteret i moderne retstavning er det en flot genkendelig læseoplevelse. Udgaven her har, i modsætning til de mange samlinger hvor eventyret findes, inddelt det i fire kapitler. Sætningslængden er den kendte fra serien samt stor klar typografi og delestreger i lange ord. Illustrationerne er i farve og fortæller godt og sjovt med. Der er vist ingen grund til at repetere indholdet. Det er nu 145 år siden, H.C. Andersen skrev dette eventyr, og alle kan i dag nikke genkendende til indholdet. Dengang kom sladren i avisen. I dag kan vi hygge os med den i tv, ugeblade og på arbejdspladsen. Ak ja. Det er ganske vist.
d. 3. apr. 1997
af
af
Ulla Harne
d. 3. apr. 1997
Eventyret, der handler om, at en lille fjer kan blive til fem høns i en let læst udgave med mange livlige og sjove farvetegninger af Harald Bertelsen. Eventyret er ikke skrevet om, men sat i fire kapitler med korte linier, moderne retskrivning, store bogstaver og enkelte delestreger. Bogen hører til i den lettere ende af serien, og den kan læses af de bedste læsere i 9 års alderen og et godt stykke op. Og som alle andre af H.C. Andersens eventyr er den naturligvis også for voksne. Den kan anvendes efter erfaringerne med seriens andre udgivelser.
d. 18. dec. 2018
af
af
Leif Frandsen (skole)
d. 18. dec. 2018
Billedbog med eventyret om fjeren, der blev til 5 høns. Teksten fremstår i sin helhed, justeret med hensyn til retskrivning og med få lettere omskrivninger af hensyn til nemmere forståelse.Tilsyneladende er det 1. gang, eventyret fremkommer i en selvstændig udg. Illustrationerne er dobbeltsidige med store figurer. De forskellige dyr er meget naturtro og levende gengivet med finedetaljer og omhyggelig, nuanceret farvelægning. De har fået det glimt i øjet og de attituder, som gør deres indbyrdes kommunikation i overensstemmelse med eventyrets handling. Man glædes specieltved et meget stemningsfuldt morgenbillede, men hvorfor læser hønsene i en engelsk avis? Indledningen antyder, at H.C.A.s symbolisme er ladet med kristne værdinormer, og der afsluttes med 2skriftsteder. Det vil nok være for svær en opgave for de yngste elever, som vil være det potentielle publikum, at behandle H.C.A.s forfatterskab i denne synsvinkel, hvorimod den umiddelbaretolkning af eventyrets mening kan giveanledning til megen aktivitet. Velegnet til oplæsning p.gr.a. de fine illustrationer.
d. 18. dec. 2018
af
af
Kirsten Bystrup (børn)
d. 18. dec. 2018
Billedbogsudgave af H.C.A.s velkendte eventyr om den lille fjer, der bliver til 5 høns. Teksten er let moderniseret - enkelte gammeldags udtryk er omskrevet til nudansk, ligesom der er brugtnutidig retskrivning. Billederne er store og farvestrålende (i 4 farver). De illustrerer historien forsvarligt. Der er kun 1 svipser. Det virker generende, at man ser hønsene gå rundt i græsset,imens teksten fortæller, at de er fløjet op på deres pind. Samtrykket ses tydeligt i illustrationen af, at historien til sidst kommer i avisen. Vi ser hønsene læse "The Morning Cocka Doddle Do".Imidlertid er der ingen fantasi og kunstnerisk vitalitet i det billedmæssige udtryk. Det er bare så nydeligt og også kedeligt og fladt i sit bevidstløse motivvalg. Der findes ikke andrebilledbogsudgaver for mindre børn af eventyret. Men i 1983 kom det i forlaget Tellerups H.C.A.-eventyrserie med sort/hvide illustrationer af Niels-Vilhelm Søe. Selv om denne udgave henvender sigtil større børn, er den langt bedre.Den er både spændende, sjovt og originalt tegnet. Forordet oplyser, at studienøgle kan fås. Endv. står der: "Deres (H.C.A.s eventyr) er ladet med kristneværdinormer og nogle af dem er direkte illustrationer til evangeliet." Det virker malplaceret at ville fortolke H.C.A. så entydigt og håndfast, når forcen i hans eventyr netop er deresmangetydighed og dobbeltbundethed. Oplæsning fra 5 år.
d. 18. dec. 2018
af
af
Flemming Dehn (skole)
d. 18. dec. 2018
Teksten er sat efter: Eventyr og Historier - Jubiæumsudgave for Børn Første bind - Gyldendal 1905. "Jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok. Og det var nu sagt i munterhed, forhun var det muntre sind mellem de høns". Men naboen har store ører, og så løber historien ud til alle - forstærkes - forvrænges o.s.v. Til sidst kommer det hele i avisen, og vi får eventyret togange (sjov idé). Dette er et H. C. Andersen eventyr, hvor tekst og illustration går op i en højere enhed - ja, næsten forstærker eventyret. Man skal ikke være særlig gammel, før man forstårslangens tilstedeværelse og den sexede høne i al sin uskyldighed. Niels-Vilhelm Søe's streg er sjov, lidt grov og spændende. En ny måde at fortælle og tolke på, så alle lag kommer frem. "Jegforagter de høns, men der er flere af det slags". Selvlæsning fra 10 år.
d. 18. dec. 2018
af
af
Heddi Mortensen (børn)
d. 18. dec. 2018
I Tellerups serie af H. C. Andersens eventyr illustreret af nulevende danske illustratorer foreligger nu, Det er ganske vist illustreret af Niels Vilhelm Søe. Teksten er sat efter H. C.Andersens Eventyr og Historier Jubilæumsudgave for danske børn. Første bind, 1905. Illustrationerne er sort/hvide stregtegninger, som udfylder det meste af siderne, tekstlinierne er så anbragtmellem illustrationerne. Tegningerne er et meget fint supplement til teksten og fremhæver dens ord. Der er således ikke tale om en nytolkning af det gamle eventyr, men om en original illustreretudgave. En handy lille udgave som vil glæde alle eventyrlæsere.
Årg. 118, nr. 28/29 (2001)
af
af
Jens Raahauge
Årg. 118, nr. 28/29 (2001)
Årg. 46, nr. 4 (1998)
af
af
Karina Bahne
Årg. 46, nr. 4 (1998)
d. 17. jan. 1984
af
af
Jørgen Aabenhus
d. 17. jan. 1984
d. 3. jan. 1984
af
af
Ellen Buttenshøn
d. 3. jan. 1984
d. 13. feb. 1984
af
af
Ellen Buttenshøn
d. 13. feb. 1984
d. 13. mar. 1984
af
af
Hermann Oschlak
d. 13. mar. 1984