Det evige folk har ingen frygt

Den 25-årige israelske forfatter debuterede i 2012 med denne usædvanlige roman om tre unge kvinder før, under og efter den to-årige tvungne militærtjeneste. Den kræver en tæt, opmærksom læsning for optimalt udbytte, og gør sig bedst til læsere af ny, lidt krævende litteratur.

Lea, Avishag og Yael er vokset op i en støvet grænselandsby, og vi møder dem i deres sidste skoleår, før de skal ind og aftjene 2 års værnepligt. Sex, drenge, veninder, familie fylder; de har travlt og er sultne, for snart spærres de inde i et barskt miljø, hvor de ser brutaliteten og døden i øjnene. Konstant konfronteres de med hadet og volden og den evige konflikt, som griber ind i deres liv og dagligdag. Den absurde normalitet som følger Lea ved militærpolitiet, Yael som uddanner skarpskytter og Avishag der går grænsevagt er stærk kost. Bogen springer frem og tilbage i tid, og man følger på skift pigerne og deres brutale oplevelser. Kompositionen er som et bølgende væv, og selve skrivestilen og sproget er originalt og vildt, vekslende mellem det rå, det stilfærdige og det absurd humoristiske. Romanen skal opleves.

Andre israelske forfattere som David Grossman og Amoz Oz er mest sammenlignelige, men Boianjiu er en helt ny original stemme.

En original roman om krigen og voldens absurditet i en håbløs konflikt med alt for store menneskelige omkostninger - set fra et kvindeligt perspektiv. Man får en forståelse for det fysiske og psykiske pres, de må leve under - alt for tidligt illusionsløse voksne.

Læs hele vurderingen

Interessant, aktuel og overraskende. ’Det evige folk har ingen frygt’ er titlen, men Israels folk har alt muligt at frygte i et land, som eksisterer i en slags permanent undtagelsestilstand. Det er en...

Læs anmeldelse