Kogebog med inspiration til at lave vegetariske retter fra Asien. Både for nybegyndere og mere garvede køkkenskrivere.
Forfatteren til denne kogebog er en svensk madskribent med stor kærlighed for det asiatiske køkken med tofu, miso, koriander, stærk mad og fremmedartede ingredienser. Efter en kort indledning om særlige kendetegn ved asiatisk mad følger en række opskrifter, som er inddelt efter lande: Kina, Thailand, Indonesien, Japan, Vietnam, Indien, Korea og Malysia. Der er hovedretter, tilbehør, sandwiches, desserter, cocktails og forskellige småretter. Alle retter er fotograferet, og for hver ret angives tidsforbrug, ingredienser, fremgangsmåde og forfatterens udførlige kommentarer til lige netop den ret. Afsluttes med anvisninger på at koge ris og at finde rundt i et asiatisk supermarked.
Inspirerende kogebog med flot layout. Forfatteren er meget entusiastisk, og nogle vil givetvis finde hendes skrivestil lige lovlig frisk. Uanset hvad, forstår hun at formidle glæden ved veltillavet mad i almindelighed og asiatisk i særdeleshed, og hendes opskrifter er til at forstå.
Der kommer ikke så mange asiatiske kogebøger i disse år og slet ikke nogle med opskrifter fra flere lande. Et par af de nyeste fra enkeltlande er Vegetarisk curryRamen fra Indien og Ramen fra JapanDer kommer ikke så mange asiatiske kogebøger i disse år og slet ikke nogle med opskrifter fra flere lande. Et par af de nyeste fra enkeltlande er Vegetarisk curry fra Indien og fra Japan.