Det nyeste udspil fra Bent Haller (født 1948) er en velskrevet kortroman for voksne om en kuldslået og utryg barndom. Der er mange måder at gøre et barn fortræd, og her er det en fjern og uforstående mor, som igen og igen afviser sin lille søn Jørn. Han er et lidt specielt og skrøbeligt barn, der stiller mange spørgsmål til eksistensen, og hvem er det mere naturligt at søge tilflugt hos end sin mor. Familien bor i Bangsbostrand ved Frederikshavn og tiden er 1950'erne. Moderen har sit eget at slås med, bl.a. mindreværdsfølelser, angst og en underlig form for stolthed, og hun kan slet ikke hjælpe ham. Enten overser hun fuldstændig hans signaler, eller også piller hun ham ned, så han ikke skal tro, at han er noget. Jørns måde at klare sig igennem på, er dels at sige så lidt som overhovedet muligt, dels at spalte sig selv fra. Således bliver det muligt for ham at klare selv de mest angstfremkaldende situationer. Han betragter dem udefra (så er han jo ikke selv med), eller han forestiller sig som den ene halvdel af et tvillingepar med en andens bevidsthed, og et afsluttende kapitel viser, at Jørn kommer til at leve med denne splittelse hele livet. En grum skæbne.