Rørende og knugende roman om en gammel kvinde, der har været psykiatrisk patient i mere end en menneskealder på et gammelt hospital i Irland. Det er historien om en misforstået og forsmået skæbne, som nok vil tale til især kvindelige læsere.
Historien fortælles på skift mellem den gamle kvinde og hendes læge, så læseren får begge synsvinkler på hændelsesforløbet. Det gamle hospital skal erstattes af et nyt, og lægen prøver at finde ind til denne sære kvinde, som han skiftevis frastødes og fascineres af. Hun er - fejlagtigt - anbragt på det psykiatriske hospital for længe siden og har nu omsider muligheden for at "slippe ud". Kvindens triste historie fortælles, hun kommer fra små kår, finder omsider tryghed og kærlighed men svigtes og ender på hospitalet, som hun alligevel er bange for at forlade. Sammen med hendes skæbne fortælles også Irlands dramatiske historie.
Dette er en roman om fordomme, brudte løfter, svigt og hævn, og ligesom i B.S.'s første roman på dansk Og alt blev stille spiller Irlands historie også en stor rolle. I emnevalg kan sammenlignes med Amalie Skrams romaner, om en kvindeskæbne på et sindssygehospital i København omkring det 20. århundrede (Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen, 1895), men her er lægen usympatisk og kvindeundertrykkende.
En velskrevet og bevægende roman om en stakkels kvindeskæbne, som virker troværdig - et tabubelagt emne fra den psykiatriske hospitalsverden i et land, Irland, man ikke så ofte møder i den fiktive verden.