Forrygende spændingsroman om FBI-agenten Jane Hawk, som er på en livsfarlig mission for at hævne sin mands død. For læsere af spændingsromaner.
Fortsættelsen til spændingsromanen Det stille hjørne. Jane Hawk kæmper for at retfærdigheden skal ske fyldest - hun ved, at hendes nu afdøde mand, Nick, ikke frivilligt begik selvmord. At noget var helt galt og at nogen kontrollerede ham og står bag hans død. Hun ønsker hævn og kæmper mod et dødsensfarligt forbrydersyndikat. Men hun er efterlyst i hele USA og må konstant ændre sit udseende og være ét skridt foran alle. Men pludselig møder hun Sherif Luther Tillman, og han har brug for hendes hjælp til at opklare hvorfor den søde Cora Gundersun, som arbejdede med handicappede børn, pludselig en dag tager sit eget liv og mange andres i et voldsomt selvmordsangreb. Noget tyder på, at hun var sindssyg, fordi hun i sin dagbog fortæller, at hun hører stemmer inde i sit hovedet. Men Jane ved bedre.
En rigtig god og velskrevet spændingsroman med underholdningen i top. Det er en klar fordel, at have læst første bog om Jane Hawk forinden.Man kan bedre følge med, når man kender hele baggrundshistorien.
Ønsker man at læse andre spændingsromaner om hemmelige agenter og missioner, så kan fx Daniel Silvas forfatterskab anbefales og spændingsromanen Strengt fortroligt af Karen Cleveland.