Året er 1950, og den unge Isobel er optaget på lægestudiet i London. Hun er kvik og elsker gerningen, men møder mange udfordringer på sin vej. Isobel er en fighter, men gemmer på en hemmelighed, der kan knuse alle hendes drømme. For læsere af historiske romaner med stærke kvindeskikkelser.
Efter 2. verdenskrigs afslutning er den 22-årige Isobel i gang med lægestudiet i London. Men selvom Isobel er dygtig og flittig, bliver hun ikke tager seriøst af hverken undervisere eller de mandlige medstuderende, hvoraf de fleste mener at kvindernes plads er i hjemmet som husmødre. Men Isobel nægter at lade sig kue og sætter sig for at bevise, at hun hører til og vil blive en dygtig læge. Men Isobels liv er tveægget for hun gemmer på en hemmelighed om sin oprindelse. For otte år siden fik hun pludselig muligheden for at ændre sin livsbane på bekostning af sin bedste veninde, og dermed åbnedes nogle døre for hende. Men hemmeligheden tynger, og Isobel må gøre op med sig selv, hvem hun i virkeligheden er, og hvad hun ønsker med sit liv.
Hjertevarm, medrivende og velskrevet skæbnefortælling om venskaber, hemmeligheder og familierelationer i de lange skygger af efterkrigstiden. En dramatisk feel good-roman, der vil tiltale mange læsere.
Læsere af Jojo Moyes, Kimberley Freeman, Mary Ellen Taylor og Lucinda Riley vil også synes om denne roman, hvor omdrejningspunkterne er familiehemmeligheder, søgen efter ophav og stærke kvinder.