Den amerikanske forfatter Stephen King er herhjemme stadig bedst kendt som den litterære baggrund til en række gyser- og horrorfilm. Årsagen til, at denne produktive forfatter er en af de mestlæste i sit hjemland må snart gå op for et bredere dansk publikum. Med udgivelsen af 3-binds værket Det Onde bør Stephen King endegyldigt, slå sit navn fast. Det er ganske enkelt et formidabeltvelkomponeret romanværk, der her bliver præsenteret på dansk i en uovertruffen oversættelse af Anders Westenholz. (Han må simpelthen ha' nydt det!). Gys og horror er Kings virkemidler i denne storefortælling om pubertetens forbandelser anskuet fra en gruppe 12-årige outsidere i et lille samfund i det store USA. Med et lille spring på 27 år, fortalt i en parallelhandling, følges denne lillegruppes kamp mod den forbandelse, som hviler over byen Derry. Vold, mord og terror stilles overfor venskab, uskyld og glæde. Det er et fantastisk psykologisk portræt af disse 12-årige tabere, deressamvær og indbyrdesafklaring. Og omplantningen til voksenverdenen, stadig med de samme indbyrdes relationer, gør dem til mennesker, man ikke slipper lige med det samme. Stephen King har ganskevist herhjemme mest tag i en yngre læserskare via sine filmatiseringer, men det vil alligevel kun være et fåtal af skolens ældste elever, der vil være i stand til at tygge sig igennem romanens godttusind sider. Men med lidt god vilje og barndommens uskyld im mente, kan den eventuelt placeres i lærernes pædagogiske bibliotek, så kan tiden vise om Det Onde vil brede sig.