"Ingen haiku her, tak" hedder det programmatisk i starten af Martin Larsens (f. 1969) debutsamling, og hans lange, arabesklignende digte ligger da også så fjernt fra haikuens fortættede kortform som tænkes kan. Samlingen består af otte langdigte. Associerende, mangestemmige i en form som umiddelbart kan forekomme kaotisk og tilfældig, men ved nærmere eftersyn/gennemlæsning viser sig at være bundet sammen på kryds og tværs, både formelt og tematisk. "Punkter" forbindes til "linier" for at udtrykke det med to af bogens digttitler. Personligt stof, hverdagsoplevelser, metapoetiske overvejelser, filosofi og citater fra verdenslitteraturen indgår på lige fod og niveau i teksterne der ubeskedent vil omfatte det hele, men også har en klar bevidsthed om at alt samtidig "er alt andet", dvs. alt det tilfældige, foreløbige og uafsluttede. Den store komposition og interessen for det "encyklopædiske" der gerne fortaber sig i detaljen og mangfoldigheden, men også med drømmen om at gribe totaliteten og sammenhængen, deler ML med andre lyrikere i tiden, bl.a. Niels Lyngsø og Morten Søndergård. Den stort anlagte og stort tænkte samling overbeviser dog om at forfatteren allerede fra starten sagtens magter at stå på egne ben.