Beckett er kendt for ikke at være lettilgængelig, men denne korte roman vil tiltrække alle, som holder af grotesk og sort humor med indlagte slapsticks. Den skal dog hjælpes på vej med aktiv formidling, da Beckett nok har samlet noget støv siden sin død i 1989.
Mercier og Camier er fortællingen om to aldrende antiheltes episke rejse uden mål og med, og uden at de rigtigt kommer hjemmefra. Deres "rejse" er fyldt med komplikationer, som de takler med rådslagninger, bar-besøg og håndgemæng med ordensmagten. Undervejs fører de absurde og morsomme samtaler om alt og intet. Som en understrøm under fortællingen fornemmer man Beckett vrænge ironisk ad sig selv. Beckett skrev romanen på fransk i 45-46, og i 1974 udkom den engelske udgave han selv oversatte, hvorved den blev 20-25% kortere end originalen. Det er den engelske udgave Karsten Sand Iversen så mesterligt nu har oversat til dansk. Temaet er, som altid hos Beckett, menneskers søgen efter en mening med tilværelsen. Sort humor når det er Beckett'sk.
En Gøg og Gokke farce gennemsyret af Samuel Becketts humor, selvironi og øje for livets absurditet. Beckett er Beckett: han har sin helt egen stemme, selv når han låner fra Stan Laurel og Oliver Hardy.
Mercier og Camier kan kaldes en Vi venter på Godot med Gøg og Gokke i hovedrollerne, og så er scenen sat til en herligt grotesk læseoplevelse med Beckett som allestedsnærværende, ironiserende, (selv)vrængende navigatør.