Bogens forfatter og hendes mand besluttede sig i 1996 for at adoptere barn nr. 2 fra Kina, en 4-årig pige som de kalder Jaclyn. Denne pige er ret speciel, falder pænt til hjemme i familien, der i forvejen rummer 4 børn, men hun bliver ved med at savne og bekymre sig for "sin baby" på børnehjemmet. Mor Cindy tager Jaclyn med til det samme børnehjem for at ledsage søsteren ved en adoption, og her blomstrer kærlighed og omsorg mellem den lille pige og hendes "baby" ufortrødent. Begge voksne søstre vil gerne adoptere den lille dreng også, og det lykkes endelig for søsteren. I en kærlig, gribende og munter tone fortæller Cindy om adoptionssagerne, som åbenbart går lettere i USA, men dog stadig besværligt. Når barnet er ankommet til familien, er det ikke nødvendigvis fryd og gammen, der kan være mange tilpasningsproblemer. Cindy er blevet et navn i adoptionskredse, hvor hun bistår andre adoptanter. Ud over den personlige beretning gør bogen opmærksom på problemet med det kinesiske børneoverskud, og man får selv helt lyst til at tage ud og hente en håndfuld af de vanrøgtede småbørn. Bogen er velfortalt, rørende og medrivende, men til tider også drivende sentimental, især i forordet. Den er udgivet i et spartansk udstyr og har mange korrekturfejl. Både adoptionsinteresserede og fans af Virkelighedens verden-serien vil synes om bogen.