Bøger / skønlitteratur til børn / eventyrlige fortællinger

Det yderste sted


Beskrivelse


Billedbog. Maleren, Innocenti selv, har mistet fantasien. Hans søgen efter den fører ham til et ensomt beliggende sommerpensionat beboet af personer fra verdenslitteraturen, der alle leder efter noget, de har mistet.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2002

af

af

Ulla Møller

d. 10. juli 2002

Maleren og illustratoren Roberto Innocenti har skabt en på enhver måde eventyrlig fortælling Det er ikke en bog man bliver færdig med på en gang, for den rummer mange lag. Den kan læses af alle fra fem år og opefter, men vil blive oplevet forskelligt, med citater fra Wordsworth og Emily Dickinson og aktører fra verdenslitteraturen er den ikke let at gå til. Maleren - Innocenti selv - har mistet fantasien og kan ikke arbejde. I sin lille røde, minutiøst gengivne Renault 4 begiver han sig af sted for at genfinde den. Vejen fører til et ensomt beliggende sommerpensionat. Her krydser kendte skikkelser fra litteraturen hans og hinandens veje, og via forståelsen for deres søgen finder han det, han selv havde mistet. Det er bogen et flot bevis på. Maleren har udtænkt handlingen, men J. Patrick Lewis har sat ord på den. Illustrationerne derimod er helt Innocentis egne, som de kendes fra Rose Blanche og fra de klassiske værker han har illustreret. Pertentligt udførte tegninger, hvor både naturskildringer og interiører er rige på detaljer og rummer såvel idyl som dramatik. Nogle dækker et dobbeltopslag, mens andre fortæller i næsten tegneserieagtige forløb. Bag i bogen forklares de mange litterære figurer, der spænder fra Den lille havfrue til Maigret.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2002

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 10. juli 2002

En kunstner har mistet sin fantasi og drager ud i verden for at genfinde "sit indre blik". Langt fra alfarvej finder han et besynderligt hotel, besjælet med gæster fra litterære hovedværker: Huck Finn, Long John Silver, Den lille havfrue, Maigret og mange flere. Alle leder efter noget og ved at aflure disse manifestationer af en forfatters fantasi genfinder tegneren, Innocentis alter ego, sig selv, sin fantasi, "..sin evne til at gøre det, som sindet kun kan forestille sig, til virkelighed." Ud af enkle virkemidler, en simpel historie, poesi og sublim tegnekunst skaber Innocenti stor kunst. I Rose Blanche, på dansk i 1986, om menneskers lidelse og i Det yderste sted om fantasiens centrale betydning for menneskets virkelighed. Medmenneskelighed og inspiration som forudsætninger for et værdigt og meningsfuldt liv. Bogen bryder alle rammer om målgrupper og på trods af status som billedbog henvender den sig nok især til de lidt ældre skoleelever, unge og voksne. Det litterære islæt og den sublime tegnekunst, der forener det reelle og det surreelle gør bogen til et oplagt medium i billedkunst og dansk i folkeskolen og på videregående studier. Et mesterværk.


Berlingske tidende

d. 8. feb. 2003

af

af

Kari Sønsthagen

d. 8. feb. 2003


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 6 (2002)

af

af

Kirsten Bystrup

Årg. 55, nr. 6 (2002)