Gennem 21 forslag vises hvordan en medierende praksis konkret kan se ud, og hvordan den kan bringes ind i teamets arbejde. For aktører i og omkring dagtilbud og skole er her en bog skrevet i forlængelse af grundbogen Mediated learning experience fra 2017.
Det forklares hvad didaktionslæring og didaktionsspiralen er. Bogen præsenterer 21 konkrete erfaringsbaserede og praksisnære forslag fx noget om fortolkning med video som pædagogisk redskab og fortolkning på baggrund af observation af pædagogisk praksis. Eksempler på andre af de 21 forslag: didaktisk refleksion med brug af det didaktiske refleksionshjul og monitorering af grader af konsolidering af det lærte. Bogens sidste kapitel beskriver vigtige aspekter ved teamarbejdet. Bogen er bygget op som en køreplan, teamet kan følge eller lade sig inspirere af. Løbende gennem bogen er der trykt nogle tænkenøgler, der indikerer, at her er der et spørgsmål til refleksion i teamet.
Et godt bud på hvordan en medierende praksis kan afvikles systematisk og hvordan det pædagogiske teamarbejde kan organiseres. Bogen er velskrevet og meget overskuelig, opsat i korte kapitler med mange afsnit.
Kan relateres til Professionelle læringsfællesskaber, der dog også omhandler andre aspekter af teamarbejdet.