Bøger / faglitteratur / øvelser

Din personlige guide til wellness


Beskrivelse


Introduktion til forskellige metoder og øvelser der bidrager til at opnå styrke, balance og smidighed i krop, tanke og sjæl.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anne Grete Jacobsen

2007

Wellness-bølgen er over os, og dermed også bøgerne. Annette Lefterow er svensk, uddannet yogalærer, pilatestræner m.m., og hun betegner sig selv som en personlig guide på vejen til den, der vil tage vare på sin fysiske og mentale sundhed. Hendes formål med bogen er at give læseren et helhedssyn, som kan hjælpe med til at få det optimale ud af livet, og dette helhedssyn bygger på forskellige former for træning. I bogen anbefaler hun, at man dyrker yoga for balance og smidighed, pilatesøvelser for styrke og en god holdning, meditation for at mindske stress og udbrændthed, og ayurveda, som anses for at være verdens ældste helsesystem, for bedre sundhed. Efter en kort introduktion til de forskellige systemer bliver der vist forslag til forskellige rækker af øvelser, som forfatteren mener opfylder målsætningen om at opnå større velvære. Endelig er der forskellige wellnessprogammer, fx et man kan bruge om morgenen, et som kan bruges, hvis man er fyldt med stress og uro og et som giver ny energi. Alle øvelserne - yogastillinger, solhilsner og pilatesøvelser - forklares grundigt i tekst og fotos. Jeg vil mene, det er en fordel, hvis man er lidt fortrolig med yoga og pilates i forvejen for at få det fulde udbytte af bogen. Wellness af Marina Aagaard behandler emnet noget bredere, så på den måde supplerer de to bøger hinanden.