Denne billedbogs forside, med en dreng hvilende på snuden af en dinosaur, skal nok tiltale målgruppen, de ca. 3-6- årige.
Forfatter er kendt for sine digte for voksne, men ny i billedbogskrybberne, hvor illustrator til gengæld er rigt repræsenteret. Her laver de i fællesskab et lille tankeeksperiment: Hvad hvis en dreng opfinder et pulver, der kan blive til dinosaurusser? Det synes bogens børn, især drengene, er rigtigt sjovt, mens de voksne, især mødrene, er skræmte. Desværre forsvinder dinoerne, når de bliver våde. En fornøjelig lille historie med en kort, mundret tekst. Men også en påmindelse i børnehøjde om, at lykken er lunefuld, og det sjove har en ende. Bartholin er forskellig fra bog til bog, og her tegner hun i en meget løs streg og i få, dæmpede farver.
Bogens idé får mig til at tænke på tegnerens egen Finn Herman (2001/38), hvor tankeeksperimentet er: Hvad hvis en dame har en krokodille som kæledyr? Finn Herman er dog mere, som vi kender Bartholin: Strammere i både streg og farvelægning, mere karikeret og mere personlig.
En lille hyggelig historie. Adskillige bøger med Bartholin som illustrator kan jeg læse igen og igen, fordi tegningerne i den grad digter videre på indholdet i teksten. Den fornemmelse har jeg ikke i samme grad med bogen her. Men mindre kan også gøre det, og dino-temaet skal nok sikre læsere.