Bøger / skønlitteratur / dramatik

Dit hjerte : samlet dramatik 1985-2004


Beskrivelse


Skuespil. Komplet samling af Morti Vizkis (1963-2004) poetiske og originale dramatiske produktion skrevet mellem 1985 og 2004.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. jan. 2019

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 3. jan. 2019

Komplet samling af Morti Vizkis poetiske og originale dramatiske produktion skrevet mellem 1985 og 2004. For læsere med interesse for litteraturhistorie og dramatik.

En rejse gennem Morti Vizkis dramatik og dens udvikling. De fleste stykker trykkes med denne udgivelse for første gang i bogform. Samlingen er gennemillustreret med tegninger og noter fra Vizkis arkiv og er redigeret af Kamilla Löfström og Fine Gråbøl, som også har skrevet efterord. Vizki nåede inden sin død i 2004 at udgive 11 digtsamlinger og fire romaner foruden de 24 dramatiske værker om skrøbelige mennesker og relationer, der er samlet i denne udgivelse.

Flot udgivelse, der giver indblik i et interessant dramatisk forfatterskab, som ellers har været utilgængeligt. Morti Vizki var en litterær rebel og har en særlig position i dansk litteraturhistorie. Han er nok først og fremmest kendt for sine digte, men hans omfattende dramatiske produktion, som denne samling flot præsenterer, emmer også af hans poetiske, vilde stemme, som dog ikke altid er lige let tilgængelig.

Man kan også gå i dybden med Morti Vizkis værker i Morti Vizki - en kærlighedserklæring, hvor Asger Schnack behandler hele Morti Vizkis virke kronologisk, værk for værk i alle genrer. Vizkis litterære stil er helt sin egen, så det er svært at pege på beslægtede forfattere, men han er en del af den legendariske 90'er-generation af dramatikere, der blandt andre tæller Astrid Saalbach, Jokum Rohde og Peter Asmussen.


Information

d. 5. juli 2019

af

af

Peter Laugesen (f. 1942)

d. 5. juli 2019



Informationer og udgaver