"Der er plads til fingeraftryk fra alle tre musikere på Do It Again, der ikke bare er Röyksopp featuring Robyn, men i stedet et samarbejde, hvor de sammen har skrevet, produceret og arrangeret numrene, og så er (bitter)sød musik i bogstaveligste forstand opstået. Lige så meget på grund - som på trods - af de forskellige stemningsmæssige afstikkere er Do It Again en effektiv og helstøbt fornøjelse at lægge ører til".