Guderne skal vide, at Dødens diskrete tjener ikke hører til blandt de kriminalromaner, som er uforglemmelige, sindssygt spændende etc. etc. men på sin egen kluntede måde er det alligevel en god historie med en glimrende pointe. Bogen handler om smålurvede, nussede personer og er, hvis man for sjovs skyld prøver at anskue den symbolsk, en hyldest til Nemesis og ordsproget Den der graver en grav . . .! Historien demonstrerer altså, hvor svært det kan være at kontrollere begivenheder, man troede at være herre over, og bogen kan med sindsro købes de steder, hvor man også køber Berlingske Kriminalserie. Den er faktisk bedre end de fleste af denne series makværker.