Titlen Dødens skæmtebog er også titlen på den engelske forfatter Thomas Lovell Beddoes (1803-1849) hovedværk, og han spiller en stor rolle i denne utraditionelle krimi. Franny Roote, der også spillede en central - og for Peter Pascoe alt for stor - rolle i forgængeren Dialoger med de døde er efter endt fængelsstraf blevet sat til at færdiggøre sin døde mentors Beddoes-biografi. Han overvælder Pascoe med breve om sagen og sit liv og ikke mindst de meget belejlige dødsfald, der sker i hans omgangskreds. Chefen, Dalziel, og de øvrige kolleger tager ikke Pascoes mistanker til Roote alvorligt, men ser dem snarere som en personlig besættelse. Kollega Wield får en ny stikker: en trækkerdreng, der måske har informationer om et stort kup, og unge Hat Bowles er faldet fatalt for bibliotekaren Rye Pomona, der med nød og næppe overlevede sidste bind. Dødens skæmtebog er umulig at få hoved og hale på, hvis man ikke har læst forgængeren; den er en lang opfølgning og som denne meget akademisk litterær. Der sker ikke rigtig noget før til allersidst, så den kræver en tålmodig læser med hang til sproglige finurligheder.