Bøger / skønlitteratur / roman

Dødslisten


Beskrivelse


FN's hemmelige politiorganisation UNACO kommer på sporet af en jødisk organisation, som er i gang med at udslette en gruppe gamle nazister, der i krigens sidste dage blev indviet til at fortsætte udryddelsen af magtfulde jøder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1998

af

af

Karsten Just

d. 15. jan. 1998

Efter Alistair MacLeans efterladte skitser, skrev Alistair MacNeill seks romaner om FN's hemmelige politiorganisation UNACO, og det var en række ret sterotype, forvirrede eventyr, der ikke formåede at fange opmærksomheden. Anderledes med denne fortsættelse af Hugh Miller, der bygger på Millers egne ideer, og altså ikke har noget med MacLean at gøre. En hemmelig nazistisk organisation, oprettet i II Verdenskrigs sidste dage, operer med alle midler, for at forfølge og dræbe jøder - magtfulde jøder. En jødisk organisation, der er kommet i besiddelse af en liste over nazimedlemmerne, går radikalt til værks. Ved hjælp af lejemordere begynder de en systematisk udryddelse af de gamle nazister, og i dette krydsfelt bliver UNACO spillet på scenen, med al dens ekspertise, de nyeste elektroniske legetøj, og med en række barske agenter, i et forsøg på at stoppe myrderierne. En hektisk jagt går ind, fra USA til Europa, og i den sidste ende lykkes operationen, myrderierne stoppes, og nazisterne overgives til retsvæsnets behandling. En stilsikker spændingsroman, befolket med troværdige personer, iscensat i realistiske kulisser, og så med denne åbenbare forelskelse i det nye elektroniske vidunderverden, der giver historien et ekstra krydderi.



Informationer og udgaver