Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dødssejleren - sjælens håb


Beskrivelse


Fantasy. Livet som teenager er ikke for tøsedrenge. Farerne er mange, ikke mindst når kærligheden trænger sig på. Sara og Joey må under dramatiske omstændigheder forlade deres familier og denne verden for at udstå prøvelser ombord på den flyvende Dødssejler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2015

af

af

Helle Winther Olsen

d. 5. maj 2015

Det er ikke nemt at være teenager. Der skal kæmpes på flere fronter, og for alt i verden skal man undgå at komme om bord på dødssejleren, som det sker for hovedpersonerne I denne fantasy. For eftertænksomme piger på 13-16 år.

Forfatteren (født 1968) debuterer med fantasyroman for unge. 16-årige Sara ændrer sit fokus, da hun i klassens nye dreng Joey møder sin soulmate og første store kærlighed. Men deres gensidigt forsigtige tilnærmelser bliver snart udfordret. Forhindringerne hober sig op. Ikke i traditionel forstand men som en kamp mellem godt og ondt om deres sjæle. Efter dramatiske hændelser befinder de sig begge ombord på den flyvende Dødssejler, en parallel dimension på en gammel skonnert der kun kan ses af de få, men som udgør en slags limbotilstand mellem liv og død. Det enkleste vil være at blive ombord, men både Sara og Joey er nødt til at kæmpe sig fri, ikke mindst for deres kærligheds skyld.

Det sproglige håndværk er i orden, det samme er grundideen om teenagetiden som en kamp på liv og død med mangfoldige udfordringer, men romanens grundlæggende forklaring på prøvelserne savner en overbevisende bund. Bagsideteksten lover indholdselementer der ikke er belæg nok for i romanen.

Spøgelsesskibet Dødssejleren kendes bl.a. fra fortællingen om "Den flyvende hollænder" og filmene om "Pirates of the Caribbean". Romanen her bruger motivet som billede på identitetsudvikling.