Film / fiktion / komedier

Dog days


Beskrivelse


Komedie om en række personer, der hver har sit at slås med. Og på mange måder spiller de søde, sjove hunde en stor rolle for hvordan problemerne bliver løst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2019

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 14. maj 2019

Sjov og hjertevarm filmkomedie om livets udfordringer for en gruppe mennesker, der på hver sin måde savner eller søger kærlighed. Deres hunde skaber mulighed for at vejene krydses og sætter gang i sagerne. For alle voksne, der kan lide feel good-film, hunde og mennesker.

De mange personer i filmen krydser efterhånden hinandens veje og får løst deres problemer med lidt hjælp fra hundene. Vi møder musikeren, der passer sin søsters hund mens hun føder tvillinger. Parret, der adopterer en mut og tavs lille pige. Enkemanden, der kun har sin fede mops at støtte sig til, indtil den stikker af. Pizzabudet, som prøver at hjælpe enkemanden. Den iltre studievært, hvis temperament er endnu mere eksplosivt, efter at hun har opdaget sin mands utroskab. Pigen i caféen, der drømmer om den lækre dyrlæge i klinikken overfor. Yderligere personer kan føjes til, samt en flok meget forskellige hunde.

Sød og sjov film, der når at bringe mange slags menneskelige problemer og udfordringer på banen uden at gå i dybden med dem. Det hele holdes på komediens lette niveau, og det fungerer fint som charmerende underholdning.

Wiener-dogMarley & me er mere sort-humoristisk og handler om en enkelt hund, der passerer gennem flere forskellige menneskers liv. Andre hyggelige film med hunde er fx Marley & me og "Turner & Hund", krimikomedien med Tom HanksWiener-dog er mere sort-humoristisk og handler om en enkelt hund, der passerer gennem flere forskellige menneskers liv. Andre hyggelige film med hunde er fx og "Turner & Hund", krimikomedien med Tom Hanks.