Forfatteren er født 1962 og cand.scient.pol. fra Kbh.Univ. I 1997 skrev han romanen Pigen de kaldte Drøm, der var et slags portræt af den tyrkiske pige Roya, og en tematisering af kultursammenstød udsat for en sommetider absurd verden. I den bog var fantasi og mystik stærke driftkræfter for handlingsforløbet. Den nye bog har også det mystiske, fantasifulde, til tider næsten surrealistiske som drivkraft for en handling, der ikke er nem at få hold på. Hovedpersonen er nybagt jurist på færd i 1990'ernes København. Han er nu ude af sin akademiske trygge ramme, og skal igennem eksistentielle kriser og livsspørgsmål finde sin plads i livet. Og så går den mærkelige handling i gang, og jeg vil ikke påstå jeg helt forstår bogen. Det er ikke nogen ligetil bog, men der er noget sært tiltrækkende og dragende over Golis sprog, der flirter med poesien i et symbolsprog, hvor fantasien dog "iklædes" pletvis realisme, men intet er som det tilsynelandende ser ud. Bogen er for den vante læser, der påskønner en udfordring, der kan give en udsædvanlig læseroplevelse.