Lige midt i debatten af en meget omtalt film om Hitler som menneske i modsætning til blot et sindbillede på et monster, kommer så denne fiktive selvbiografi, angiveligt skrevet af Hitlers højre hånd og rigsbefuldmægtigede i Danmark under det meste af besættelsen. Bogen giver et interessant og forstemmende billede af den danske regerings samarbejdspolitik, og ikke mindst efterkrigstidens hykleri og forfølgelse af de danske borgere som, ud fra mere eller mindre ædle motiver, efterlevede den danske samarbejdsholdning. Men ikke mindst er bogen litterært interessant fordi fortælleren, Werner Best, i disse "erindringer" som er formet som breve til hans afdøde og højtelskede far, gør sit bedste for at frasige sig medansvar for holocaust. Det kræver sin forfatter at holde tungen lige i munden i en polemisk fremstilling af et på alle måder mørkt kapitel i danmarkshistorien, samtidig med at fremstillingen lægges i munden på en mand som har sine egne motiver til at fremstille historien og sin egen rolle i den. Bogen er historisk interessant, begavet og psykologisk nuanceret.