Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Drengen med den neongrønne jakke


Beskrivelse


Den nye dreng i klassen vender op og ned på det hele. Han skaber ufred og sætter kammeratskabet på prøve. Det går særligt ud over Jonas og Mirza.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. nov. 2014

af

af

Lars Larsen

d. 20. nov. 2014

Spændende historie om venskaber, sammenhold, forelskelse og hvor hurtigt, det hele kan smuldre. For alle mellem 10 og 13 år.

Jonas er 13 år og går i 7. klasse. Han bor sammen med sin mor og søster, og hans familie er som familier er, når man er 13. Jonas er gode venner med Mirza, har et godt øje til Sofie, og har det sjovt i klubben sammen med de andre fra klassen. Alt er i orden, indtil Mathias pludselig dukker op og vender op og ned på det hele. Skaber ufred og sætter Jonas' og Mirzas venskab på en hård prøve. Historien er fortalt fra Jonas' synsvinkel og den er fortalt med megen dialog. Der er brugt en stor, åben typografi og bogen er opdelt i korte kapitler.

Historien er let at læse. Lix 22. Den er godt fortalt og giver en fin beskrivelse af, hvordan klassefællesskaber og fasttømrede venskaber pludselig kan smuldre. Der er genkendelige situationer og det er let at identificere sig med personerne. Hovedpersonerne er drenge, men bogen er skrevet til både drenge og piger.

Forfatterens letlæsningsserie "Dem fra syvende", senest Kærester og kriser handler også om livet som 13-årig.