Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dronningens gift


Beskrivelse


Fantasy. De tre børn Aki, Frodi og Dalla møder den enorme Bersærker, der lover at beskytte dem mod den onde Grim den Grusomme, men en fælde er ved at blive lagt for de tre børn og snart må de kæmpe for deres liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2009

af

af

Martin W Hansen

d. 10. juli 2009

Bogen henvender sig til de yngste fantasylæsere og vil egne sig til selvlæsning for de 10-12-årige. Omslaget virker appellerende og vil formå at "sælge" bogen på de fleste biblioteker.

Det er andet bind i forfatterens serie om vikingeskurken Grim den Grusomme, en mystisk og meget uhyggelig skurk, der åbenbart altid er så uheldig at blive overvundet af børn. Selve historien følger den samme skabelon som de fleste folkeeventyr: Der er 3 børn, et forældrepar der er rejst udenbys, en ond skurk, og en streng men retfærdig dronning. Det er alt sammen meget forudsigeligt, men fortalt i en charmerende og meget letlæst tone, der vil tiltale de yngste læsere af denne genre. Bogen er desuden i en flot indbinding, der nok skal lokke læsere til. Bogen lægger i sin slutning op til en fortsættelse.

Vi har flere historier om vikinger på biblioteket, og hvis man ønsker noget mere realistisk, ville jeg anbefale Nancy Farmers Rejsen til Mimers brønd eller Susan Prices Blodsbrødre eller dødsfjender.

En udmærket og eventyrlig fortælling fra vikingetiden der bærer præg af at være skrevet for meget unge læsere.



Informationer og udgaver