Bøger / faglitteratur

Du er den bedste til at leve dit liv


Beskrivelse


Om personlig udvikling, med praktiske råd, lærerige modeller og erfaringer, der inspirerer til at tænke over livet og det, vi gør ved det.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. feb. 2012

af

af

Maria Björnsdóttir

d. 14. feb. 2012

Du er den bedste til at leve dit liv er en bredt anlagt bog om personlig udvikling. Henvender sig til den voksende skare af mennesker, der interesserer sig for emnet.

Bogen indeholder på sine godt 200 sider emner så som: Bliv din egen bedste ven, Er du din egen fjende?, Du vælger selv!, Ejer du tiden eller ejer tiden dig, Vælg dine værdier, Hvor aktiv vil du være, osv. Derefter følger en række gode råd. Der nævnes alt fra at mænd skal tisse siddende, at man skal vedligeholde sin bil, at man skal pleje sit legeme ved at komme godt rundt i krogene, ellers bliver man syg, at man må ikke stjæle fra hinanden (det er andres tid, glæde, kone og lign. man skal holde sig fra), at man kun skal søge et ingeniørjob, hvis man rent faktisk er ingeniør(!), til at man ikke skal undskylde sig selv, eller sine vilkår, men udnytte det potentiale man nu har. Forfatteren har meget på hjerte, men kommer ikke rigtig i dybden og springer hurtigt videre til næste emne. Bogen kan derfor måske mest bruges som introduktion til emnet eller som inspiration. Den skæmmes af en mangelfuld korrekturlæsning, der kommer til udtryk i især første og sidste kapitel, hvor der flere steder fx er stort bogstav efter komma, trykfejl og afsnit der gentages.

Kan sammenlignes med Flemming Christensen Væk din drøm, Sofia Manning Hvad venter du egentlig på og Carsten Mørch Derfor!, men de er alle opbygget på en bedre måde.

En bog med gode råd til personlig udvikling og coaching. Den kommer ikke rigtig i dybden.