Duas stening

Digtsamling om en 17-årig kurdisk yazidi-pige, der blev stenet i Irak pga. et kærlighedsforhold. For læsere af poesi med social og humanistisk tyngde.

I 2007 blev Dua Khalil Aswad, en blot 17-årig kurdisk yazidi pige, stenet til døde af en stor forsamling mænd på Bashikas plads i Irak. Blandt mange af dem, der var medskyldige i denne frygtelige henrettelse, var medlemmer af hendes egen familie. Grunden til hele dette dystre kapitel var, at Dua Khalil Aswad havde et kærlighedsforhold til en mand fra en anden trosretning. Der begyndte efterfølgende at florere videoer viralt, der viste selve steningen. Disse videoer inspirerede digteren Reza Farmand til at skrive denne digtsamling. Digtene er skrevet på vers og hvert digt har en overskrift.

Meget flot og gribende poetisk sprog. Formen er traditionel med vers. Digteren bruger Dua og henrettelsen af hende til på poetisk vis at symbolisere en kamp for rettigheder og mod religiøs og etnisk undertrykkelse. Det er barsk læsning, men kulturel og indigneret i sin form. Selve begivenheden og Dua som person danner den røde tråd i digtsamlingen. Som i første vers af digtet Lyset fra dit blod; "Dit blod rummede, Tidens frieste gloser, Dit blod var stort, Dit blod udstillede, Religionens bestialske væsener, Krystalklart for alle.".

Tematikkerne i familie med fx Fængselsdigte og Yahya Hassans to digtsamlinger. Formmæssigt kan det poetiske tone minde om Pablo Neruda.

Læs hele vurderingen