Forfatterens beretning om tiden efter datteren Saras pludselige død, og om de pauser hun tager i sorgen. Til forældre og pårørende til døde børn.
23-årige Sara dør pludseligt da hun på en løbetur bliver kørt over af en lastbil. Bogen beskriver Ladefogeds liv i tre år efter Saras død. En tid der veksler mellem fortvivlelse, tvivl, sorg, men også glæde og taknemmelighed, og en tilbagevendende fornemmelse af, at Sara er der med hende, bl.a. meget i drømme. Bogen slutter med konkrete råd til sørgende. Ladefoged er psykoterapeut.
Bevægende og velformuleret beretning om sorg, og om at vende tilbage til livet og finde håbet igen efter tabet af en datter. Det er en sorgfuld fortælling, som dog ikke forfalder til sentimentalitet. Sørgende forældre vil kunne genkende sig selv i fortællingen om livet efter Sara, og især vil de kunne bruge Ladefogeds "strategier" til at tage pauser fra sorgen, som hun gjorde ved bl.a. meditation, sorggruppe, psykologhjælp, ferier med venner og familie, påskønnelse af omsorg og hjælp, og et bevidst ønske om at lade lyset skinne igennem. Lysten kommer ikke af sig selv, der må vilje til, som forfatteren siger. Ladefoged henviser til god sorg-litteratur. En god brugsbog til sørgende.
Anna Kløvedals Ingenmandsland er ligeledes en bevægende beretning om at leve med tabet. Præsten Lise Trap, som selv har misten en søn, har skrevet flere gode bøger om at sørge.