"Efter Yang" er en samling noveller, der foregår i en nær fremtid, hvor teknologi og AI er en naturlig integreret del af menneskers hverdag på både godt og ondt. For læsere af realistiske og tankevækkende science fiction-fortællinger.
Bogen består af 13 noveller af variende længde. Novellerne omhandler aspekter af en fremtid, hvor teknologi på forskellige måder styrer menneskers liv - nogle gange med katastrofale følger. Bogens titel er ligeledes titlen på den første novelle, hvor en lille families harmoni forstyrres, da deres elskede androide-hjælper Yang pludselig bryder sammen. Denne fortælling danner forlæg for en filmatisering med samme titel.
Novellesamlingen er et vindue in til en relativ nær fremtid, hvor menneskene har gjort sig afhængig af teknologi, og hvor kommunikation primært foregår via elektroniske impulser. Ikke alle novellerne er lige fængende, men generelt er der tale om en samling spændende og velskrevne, nutidige science fiction-noveller. Forfatteren betegner fortællingerne som spekulativ fiktion.
Der er tidligere udgivet science fiction-noveller om teknologiske udvikling og de medfølgende konsekvenser for menneskeheden og vores verden, fx i Hvem er bange for Wolf 359?Nano kommer til Clifford Falls, Nano kommer til Clifford Falls og diverse udgivelser fra Science Fiction CirklenDer er tidligere udgivet science fiction-noveller om teknologiske udvikling og de medfølgende konsekvenser for menneskeheden og vores verden, fx i Hvem er bange for Wolf 359?, og diverse udgivelser fra Science Fiction Cirklen.