To fine små opskriftsbøger med udgangspunkt i det islandske Einrum-garn. Enkle opskrifter, der først og fremmest er til for garnet. De fleste strikkere kan være med.
Opskrifts- og præsentationshæfter for det islandske Einrum-garn. Her er opskrifter med garnet i fokus, dels med børnetøj og dels med dametøj. Bøgerne er fyldt med sort/hvid fotos fra Island, og design, opsætning og modeller har tydeligt nordisk præg. Hver opskrift er navngivet efter designeren, fx KBG 13, der er Kristín Brynja Gunnarsdóttirs 13. design. Enkelhed og stramme linjer er i fokus. På omslagene fortælles historien om garnet og designets tilblivelse. Dernæst look book, og sidst opskrifter. Bagerst forkortelseslister.
To bøger, der fint afspejler garnets enkle, luksuriøse og rustikke design. Opskrifterne er tilsvarende enkle, der er mere fokus på garnet end på design.
Der er almindeligt at garnproducenter laver opskriftshæfter, Drops og Sandness har lavet mange gennem tiden.