Den 13-årige Mia har det lidt skidt, som pubertetsbørn tit har det. Hun er ikke rigtig glad hverken i skolen eller hjemme. Hendes forældre er fortravlede forretningsfolk, som for sjældent hartid til Mia og lillesøster Rikke. Hun bliver medlem af den lokale pigegarde, men en dag brister grunden under hende også her - og så stikker hun af. Hun møder den vagabonderende, Thorkild, hos hvemhun søger trøst i hans uforbeholdne accept af hende. En beskrivelse af en lille piges nødskrig om hjælp, tryglen om kærlighed og 'blive taget af. Forfatteren har som den alvidende fortællerplaceret hele sin solidaritet og medfølelse hos Mia - uden at voksenverdenen dog bliver malet som et skræmmebillede. Slutningen lader os ane, at der er lykkeligere tider på vej for Mia. Bogen, derer skrevet i ganske korte sætninger, har en stille intensitet, som givet vil fascinere mange læsere - specielt piger fra 5. klasse - og de er derfor særligt velegnet til selvlæsning fra detteklassetrin. Vellykket,stemningsfuld forsideillustration af Lars Lauge.