Bøger / skønlitteratur / humor

Emigrantliv


Beskrivelse


Fortælleren optræder som monster i et irsk cirkus i begyndelsen af 1900-tallet efter en vansirende ulykke. Trods bitterhed og sult er humor og satiriske underfundigheder spillevende i det specielle cirkus-samfund.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 1999

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 8. juni 1999

Pádraic Ó Conaire (1882-1928), irsk forf., skrev på gælisk og ikke før oversat til dansk. Emigrantliv er en kort og trøstesløs roman, der tager afsæt i et ludfattigt og proletariseret irsk miljø i London i begyndelsen af 1900-tallet. Bogens fortæller, Micil, står, stærkt invalideret og vansiret efter en trafikulykke, på noget nær tærsklen til den store sociale og, viser det sig, emotionelle nedtur. Et job som afstumpet monster i et omrejsende cirkus redder ham i første omgang og er med til at holde den værste sult fra døren; tilværelsen kompliceres imidlertid yderligere – og fatalt, da cirkus' Fede Dame kaster sit smægtende blik på ham. I et forløb præget af barokke begivenheder iblandet megen misantropi skildrer forf. nogle ukuelige eksistenser, der trods bitterhed, sult og nød igen og igen prøver på at komme op. Romanen, der ikke er uden pikareske træk, fremstår måske i dag noget støvet hvad angår interiører og miljø, medens personkarakteristik og tema i øvrigt på ingen måde virker hengemt. Det er irsk litteratur og ikke trøstesløs læsning, men snarere prosa, der falder i tråd med eksempelvis Frank McCourt o.a. Ó Conaire kan godt være med, og det kan selvfølgelig også læsere med smag for Irland, det irske og alle de ulykker, der følger i kølvandet heraf.


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 13, nr. 4 (1999)

af

af

Michael Böss

Årg. 13, nr. 4 (1999)


Weekendavisen

d. 18. juni 1999

af

af

Lars Bukdahl

d. 18. juni 1999


Berlingske tidende

d. 18. juli 1999

af

af

Jens Kistrup

d. 18. juli 1999