Bøger / faglitteratur

En farverig historie om rom & chokolade


Beskrivelse


Omhandler dels rommens historie, rom fra forskellige områder og fremstillingsprocessen og dels chokoladens historie. Indeholder tips til smagning og servering af rom og chokolade, enkelte opskrifter på drinks, desserter m.m., samt Duane Doves personlige beretninger fra barndommen på Tobago og livet som ejer af en kakaoplantage.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2014

af

af

Kirsten Emdal

d. 9. okt. 2014

Bogen henvender sig primært til dem, som vil sætte sig ind rommens historie, tilblivelse og oprindelse - og sekundært til chokoladefreaks.

Forfatteren Duane Dove, født og opvokset på Tobago og bosiddende i Stockholm, driver selv en kakaoplantage på Tobago. Medforfatteren la Orre er mad- og vinskribent. Bogen er illustreret med stemningsfulde fotografier fra Caribien. Titlen beskriver meget godt bogens indhold, som omhandler dels rommens kulturhistorie, rom fra forskellige områder og fremstillingsprocessen og dels chokoladens historie. Der er tips til smagning og servering af hhv. rom og chokolade, ledsaget af enkelte opskrifter på drinks, desserter m.m. Samtidig får man Duane Doves personlige beretninger fra hans barndom på Tobago og hans liv som ejer af en kakaoplantage.

Bogens tema om rom kan bedst sammenlignes med Politikens bog af Dave Broom Rom, som dog går mere på bedømmelse af de enkelte rommærker og er med flere drinksopskrifter. Der findes rigtig mange bøger om chokolade, senest Anne au Chocolats Lykken er chokolade. Hovedvægten i denne og mange af de andre bøger er dog lagt på opskrifter frem for historie og fakta. Der findes ingen andre bøger, som omhandler både rom og chokolade.

En flot bog skrevet af forfattere med stor viden og interesse for de to emner. Bogen kan dog godt virke som en lidt underlig blanding af personlige erindringer, Caribiens historie og så de to temaer - rom og chokolade, hvor det er rommen, der vægtes højest.



Informationer og udgaver