De nynazistiske bevægelser er netop i al deres afstumpethed blevet afsløret i en Tvudsendelse, så man må sige, at der er tale om en ualmindelig aktuel ungdomsbog. Med fortællersynsvinklen hosden 15-årige, Carsten, får læseren et forstemmende og dybt deprimerende kig ind i de racistiske og nynazistiske miljøer, hvor 'de fremmede' er målet for al deres stupide, bundløse had. Carstenhavner i denne menneskelige blindgyde via en volds- og narkopræget opvækst og går endegyldigt personligt i stykker efter et forlist kærlighedsforhold til barndomsveninden, Ellen, i hvis hjem hanfor en periode har fundet et fristed. Kompositorisk begynder historien i 1993 og med flashbackteknikken får vi baggrunden for den fortvivlede menneskelige deroute. På trods af utvivlsomt velmentehensigter-nemlig at afsløre og synliggøre grobunden for racismens hæslighed-fmder jeg ikke at bogen er faldet heldigt ud. Persontegning og miljøbeskrivelse er fortegnet, forudsigeligt og forenklet.Genren er densocialrealistiske, som i udpræget grad tegnede billedet i begyndelsen og midten af 70'erne, men som i dag i denne ungdomsroman udelukkende virker trist, trøstesløs og visse stederendog karikaturagtig. Selvlæsning fra 8. klasse.