Bøger / faglitteratur / kogebøger

En kop nærende bone broth


Beskrivelse


Opskrifter på supper langtidskogt på ben og knogler fra fisk, skaldyr, fjerkræ, svin, kalv og okse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2018

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 13. mar. 2018

Bone broth er en kogebog til dem, der gerne vil have inspiration til andet og mere end kyllingefond. Her får man fond fra mange andre slags dyr og nyttig viden i tillæg.

Bone broth er langtidskogt suppe, der koges på knogler, der hermed bliver til fond. Bogens første tredjedel indeholder teori omkring bone broth: kogning, næring, proteiner, mineraler og vitaminer. Der er også noget om tekniker, kogetider og metoder, de fem grundsmage samt gode råd. Resten af bogen består af opskrifter. Der er kapitler med fisk og skaldyr, kylling og høne, and og gås, svin og vildsvin samt okse og kalv. Bagest er et alfabetisk opskriftsregister samt kilder og forhandlere. Der er også information omkring holdbarhed, opbevaring og udstyr. Forfatterne er Jane Pedersen, der er bone broth-ekspert og Cecilie Sofie Svensson, der har sammensat bone broth-supperne i bogen. Se mere på broth.dk.

Fin og informativ bog om emnet, der giver læseren lyst til at gå i gang med at koge. Bone broth er ret enkelt at lave; det er mest kogetiden, der kan virke skræmmende (nogle gange op til 72 timer).

I 2017 kom: Bone broth i serien: "Functional foods", der mere fokuserer på brugen af bone broth som medicin. Nærværende bog er mere til hverdagsbrug og indeholder flere opskrifter.