Bøger / faglitteratur

En ny undersøgelse viser - eller gør den? : en praktisk guide til spørgeskemaundersøgelser


Beskrivelse


De to forfattere gennemgår konkret og praktisk, hvordan man laver en troværdig spørgeskemaundersøgelse - og hvordan man gennemskuer, om en undersøgelse nu også reelt viser noget og om der er dækning for mediernes konklusioner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. sep. 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 28. sep. 2011

Målgruppen er især journalister og journalistelever, men også andre informationsmedarbejdere og kommunikationsfolk.

De to forfattere er begge knyttet til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. De skriver om rundspørgen, der i mediekredse er den gængse betegnelse for en interviewundersøgelse, som et redskab for journalister og andre mediefolk. De tager udgangspunkt i journalisternes hverdag og spørger hvad der skal der til for at gøre en rundspørge så interessant, at folk gider svare på den og der kan komme en vedkommende historie ud af den. De kommer kort rundt om de gængse problemstillinger ved interviewundersøgelser som faldgruber i udformningen af spørgsmålene, udvælgelse af stikprøver fra den samlede population, pilottest, og har et ret grunddigt afsnit om den efterfølgende behandling og analyse af de indsamlede svar. De slutter med en tjekliste med kritiske spørgsmål journalister bør stille til rundspørger.

Mere udførlig og med bredere målgruppe er Merete Watt Boolsen Spørgeskemaundersøgelser : fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, 2008 og Niels-Henrik M. Hansen Spørgeskemaer i virkeligheden : målgrupper, design og svarkategorier, 2008.

En kort og velskrevet introduktion til spørgeskemaundersøgelser, især med henblik på deres anvendelse som arbejdsredskab for journalister.